Fiksmitengelsk.dk er min personlige hjemmeside, der ved hjælp af
interaktive it-øvelser giver prøver på min grammatik 'Engelsk
grammatikhjælper' - dens indhold, stil og anvendelsesmuligheder.
Som faglig baggrund har jeg mange års virke som underviser i engelsk
i gymnasiet og hf med afstikkere undervejs til andre niveauer, også
grundskoleniveauet. Hen ad vejen har det resulteret i en
række lærebøger til engelskundervisningen på forskellige niveauer.
'Engelsk grammatikhjælper' er især beregnet til grundskolens
slutniveau.
Programmeringen af sitets øvelser er så enkel og robust, at det hele
skulle kunne fungere problemfrit på alle moderne browsere.